Home

Andalusien, Gualchos

Charmerende Landsbyhus i Gualchos, Spanien udlejes

Er du til autentisk spansk landsbyliv tæt på strand og vand er vores hus lige noget for dig. Med udsigt til Middelhavet ligger vores hus i Gulalchos i en lille bjerglandsby (350 m højde) i Granadaprovinsen. ca. 2 timers kørsel fra Malaga lufthavn.

 

For foden af bjerget ca. 5 km fra landsbyen ligger Castell de Ferro med en fin badestrand (små sten), forretninger og restauranter. Her findes stadig lokale fiskere, der trækker deres både op på land med gammeldags spil.

 

Gualchos er en lille andalusisk landsby syd for Granada og Sierra Nevadabjergene. Landsbyen kendes for den naturlige kilde med vand der kan drikkes fra vandkummen på plazaen. I de smalle gyder kan man se bjergbønder trække mulddyr og sortklædte kvinder på vej fra bageren i Calle La Paz med frisk brød.

 

Landsbyen omkranses af mandeltræer, og I efterårsmånederne er der god mulighed for at plukke mandler direkte fra træerne ved vejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved